viklebaby tæt på mors hjerteDen 1. februar 2020 var vi lige kommet hjem fra Samsø, hvor vi havde forelsket os i det dejligste hus. Vores eget hus var sat til salg nogle måneder forinden, og vi håbede at bruge sommeren på at flytte og etablere os som nye øboere.

Jeg havde siden færgeturen hjem søndag aften haft tiltagende kvalme, og her tirsdag middag fandt jeg pludselig mig selv i sofaen efter to dage uden appetit med en akut lyst til riskiks med mørk chokolade. Jeg vidste, børnene havde en pakke liggende i køkkenet, og før jeg vidste af det, havde jeg sat tre af dem til livs.

Jeg fik lidt bange anelser, for godt nok havde min kære mand og jeg præcis 14 dage tidligere besluttet, at vi ville forsøge at efterkomme Frederikkes stærke ønske om en baby. En lille treer til at fuldende vores familie. Det vi bare også havde snakket om var, at det ville passe godt med ankomst i foråret 2021, både så de store havde ro til at tilpasse sig deres nye hverdag, og i høj grad fordi jeg egentlig ikke drømte om flere vinter- og efterårsfødselsdage.

Men der var altså en lille fidus, som havde hørt en åbning og konkluderet, at han var velkommen allerede.

Spiren blev et vendepunkt

“Jeg har tænkt på noget.” Sådan starter Dennis og jeg begge rigtig tit en ny samtale med den anden. Engang gjorde det mig altid lidt nervøs, for hvad havde han nu fundet på. Denne gang var et par dage efter den positive test, og vi var på vej i Randers Regnskov med de to store.

“Når den her lille én kommer, så vil jeg gerne gå hjemme med ham, indtil han skal i børnehave,” fortsatte jeg og kiggede spændt på Dennis. Hvad mon han mente om den idé, nu vi lige havde set på et lidt dyrere og meget større hus på Samsø?

Men han var helt med. Vi begyndte at regne lidt på, hvor meget jeg behøvede arbejde, før det kunne lade sig gøre økonomisk. Beslutningen blev hurtigt vedtaget. Jeg skulle gå hjemme og arbejde lidt ved siden af. Nej, hvor vi glædede os.

Fra Samsø til Bryrup

Jo mere vi begyndte at vænne os til tanken om tre små børn og en hverdag med mig hjemme, virkede det også forkert at flytte længere væk fra alle bedsteforældrene og vores søskende. Det, der tiltalte os ved Samsø, var især den smukke natur, lokalsamfundet og det at bo tæt på vandet.

Derudover ville vi gerne have mulighed for at bryde vores vante rammer og bygge en ny hverdag op som familie.

I jagten på en lignende lille by mellem vores to hjembyer faldt vi over Bryrup, hvor vi meget heldigt fandt det dejligste hus, der levede op til alle vores ønsker.

Nu har vi ingen institutionsbørn længere

Her har vi efterhånden fået skabt os en rigtig god base og er kommet godt i gang med hjemmelivet.

Det er blevet noget anderledes end vi havde planlagt, blandt andet fordi vi er endt med begge at være hjemme og arbejde deltid forskudt af hinanden, og fordi vi her fra sommeren har taget Felix med hjem også.

Den beslutning kan du læse mere om lige her: ET MIDLERTIDIGT FARVEL TIL BØRNEHAVEN